Amerikanske billeder - af Jacob HoldtJeg købte denne bog for mange år siden og tager den jævnligt frem og læser den igen og igen, netop fordi jeg gerne vil lære og have en større forståelse for en kultur som er så anderledes end den jeg er opdraget med. "Den største frihed, jeg kender, er at kunne sige ja, friheden til at kaste sig i armene på hvert eneste menneske, man møder. Netop som vagabond har man frihed, energi og tid til at være menneske overfor hvert individ, man møder. Det mest fantastiske lotteri, jeg kender, er at blaffe. Der er gevinst hver gang. Hvert eneste menneske kan man lære noget af. Jeg har aldrig sagt nej til et lift - om der så lå pistoler på forsædet, eller sad fire mænd med solbriller i bilen. Hvert menneske giver én et indblik i samfundet..." I borgen møder man møder mennesker, hele tiden nye mennesker, narkomaner der stikker, kvinder der lever af deres krop, Ted Kennedy i en af sine jubel-branderter, en ung kvinde der er bidt af en rotte, en tigger på fortovet, som man først ser fra oven som vi er vant til, og så lige ind i ansigtet, i øjenhøjde som et medmenneske. Netop det, at Jacob Holdt ikke blot boede i de usleste shacks i sydstaterne og i de usleste hummere i ghettoerne, men også var gæst hos mangemillionærer, giver hans bog en særlig dimension. Gang på gang vender han tilbage til den fascination, han føler over for USA som helhed og over for de forskelligste grupper af mennesker. Den fornedrelse, som han i så rigt mål mødte, står ikke for ham som blot en sag om rige, onde hvide menneskers undertrykkelse af fattige, sorte mennesker, der lever under et system, der fører til så groteske uligheder og så megen vold og utryghed. Og gennem alle disse mennesker man møder og lærer igennem hans bog, møder man et enestående varmt og forstående menneske, en præstesøn fra en dansk provinsby, der rejste ud i verdenen for at møde mennesker og langsomt får bygget et billede op af hvordan denne udbytteriske verden hænger sammen, en teori der hviler på oplevelser. Som fotograf er det hverken de hurtige situationer eller portrættet tæt på han bruger. Hans foretrukne kamera-indstilling ligger fjernt nok til at få hele rummet omkring med - som regel det trøstesløse, fattige og fortvivlende indre af et blikskur - men tæt nok til at fange lyset fra et levende menneskes øjne. "Jeg har på intet tidspunkt været særligt begejstret for ideen om en bog, dels fordi jeg ikke tror den vil komme de mennesker til hjælp, som den omhandler, og dels fordi jeg ved at sende en bog ud jo mister kontakten med de mennesker, jeg taler til. " Jeg er ikke helt enig. Selv om afstanden på både den ene og anden måde er meget stor fra Danmark til de sorte amerikaneres, kan en ægte solidaritet kun opbygges og udvides igennem en større indsigt, viden og forståelse. Jeg mener at Jacob Holdt har ydet et bidrag af helt enestående værdi. Intet menneske som læser - eller måske snarere oplever - denne bog, kan forblive uberørt.
|
