| Jeg maler mit liv - af Ester Bock Ester Bock har skrevet en fremragende biografisk roman om den berømte mexicanske kunstner Frida Kahlo. Bogen bygger på biografier og rummer citater fra Frida Kahlos dagbog og breve. Den starter med den voldsomme trafikulykke, som Frida Kahlo var involveret i som 15 årig, og som invaliderede hende resten af livet. Som følge af ulykken blev resten af hendes liv præget af sygdom, spontane aborter og store smerter bl.a. grundet de utallige operationer hun gennemgik, begyndte Frida Kahlo at interessere sig for malerkunst fremfor medicin. Denne hårde skæbne kommer tydeligt til udtryk i hendes billeder, Hendes arbejde var baseret på personlige erfaringer og var ofte chokerende i sin utilslørede portrættering af smerte og kvinders barske liv. 55 af hendes 143 malerier er selvportrætter der indeholder en personlig symbolik med grafiske, anatomiske referencer. Hun var desuden påvirket af den indfødte mexicanske kultur, som hun illustrerede med lyse farver, med en blanding af realisme og symbolisme Tidligt blev hun gift med den berømte murmaler Diego Rivera, der var en del ældre end hende. De havde truffet hinanden nogle få år tidligere, i forbindelse med, at hun ville have ham til at bedømme sine billeder. Han opmuntrede hende til at fortsætte, og han støttede hende hele livet i hendes kunstneriske udfoldelser. De levede i et turbolent ægteskab, hvor de var hinanden gensidigt utro, og blev da også efter nogle år skilt for så at gifte sig igen allerede året efter. Man er ikke i tvivl om den store betydning, kærlighed og hengivenhed de har haft for hinanden. Frida Kahlo døde den 13. juli 1954 i det selvsamme hus, hvor hun blev født. Ester Bock beskriver tanker og følelser, som falder godt i tråd med Frida Kahlos egne dagbogs optegnelser. Man får et indblik i en stærk personlighed, der trods mange prøvelser havde en jernvilje, en god portion humor og en personlighed som kunne være meget krævende. Det er ægteskabet, de fysiske lidelser og kunsten bogen hovedsalig koncentrerer sig om. Frida Kahlos fik helt klart en ny betydning for mig efter gennemlæsning af bogen. |
© Copyright 1999 - 2010 Manuela.dk - Sitemap

