Besvarelse af post, pli og dannelse I - af Manuela

Har fulgt lidt med i debatten på en datingsite, hvor der har været flere tråde om besvarelse af den post man modtager. Flere undres såre over, at de ikke modtager svar på de breve de sender til andre. Andre har den holdning, at man ikke kan forvente noget, og blot skal tage det med oprejst pande og ”ikke” personligt. Andre igen er af den holdning, at man ikke kan forvente pli og dannelse på nettet, og dybest set skal man ikke, stille nogen krav til andre på en datingsite, fordi adfærden er som i det virkelige liv.

Så er der dem, der i den situation, at de simpelthen er for ”lækre”, så de modtager over 25 breve dagligt, og derfor ikke ser sig ikke i stand til at besvare posten, fordi den er hamrende useriøs. De bliver nemlig blot bliver komplimenteret for deres ”gode” udseende, og brevene indeholder ”oftest” absolut intet som de i øvrigt kan bruge. De bliver ikke komplimenteret for deres humor, eller for deres profiltekst etc. Nogle vover endda, at fremkomme med sextilbud og andre kedsommelige tilbud sådan nærmest i flæng.

Det finder jeg egentlig ret interessant, fordi de selv samme personer har sms´er på forsiden - gang på gang - for at blive ”set” og ikke mindst bemærket. Dem kan man bl.a. bruge til at sende hilsner til ”ens” bedste venner på datingsites, fordi man ikke lige har andet og lave, eller hvad med én tak for sidst hilsen – Emma Gad har ikke levet forgæves, dog tror jeg ikke lige det var hendes intention, at en tak for sidst hilsen, skulle afleveres på en så overfladisk måde - men fred være med det.

Der trygles og tigges om breve og indlæg i gæstebøger og ikke at forglemme dem, som har sindssyg ondt af sig selv, fordi de ikke modtager post, og ingen ser dem og vil dem. Personer som får opfyldt blot en smule af det hul af ensomhed, de har indeni dem selv. Blot ved at få en overfladisk bekræftelse fra en vildt fremmed.

Men hvorfor er det lige, at man ikke rigtig kan mane sig op til et menneske, som tilsyneladende ønsker at bruge løs af ens energier og ikke helt har forstået at man må yde for at nyde. Som ved, at det er vigtigt der er balance i enhver relation og udgangspunktet for en relation er forholdsvis negativ, hvis man starter med at være offer, som skal reddes.

Den useriøse post, kan man ”måske” ved en smule reflektering komme til erkendelse af – ja måske - at man måske selv opfordrer til at få såkaldt ”useriøs” post. Måske kunne man, ja jeg skriver måske lade være med at lægge et fotoalbum med en kavalergang ned til navlepiercingen, når man ikke ønsker nogen former for sextilbud. Sådanne billeder får af en eller anden grund, ofte ”useriøse” mennesker til at få små ”tegneserier” i hovedet når de skimter disse billeder. Dog virker det på mig ikke specielt overbevisende, at man efterfølgende brokker sig over modtagelse af mange useriøse og intetsigende breve.

Hvis man er hurtig på tasterne og ofte har en holdning til mangt og meget, og måske endda skriver lidt i trådende Kærlighed, sex og parforhold, kan andre måske få den tanke, at det der bliver skrevet i kådhed og indforståethed de andre debattører imellem, faktisk er identisk med personens holdninger og meninger, og derfor tror ”naivt” tror at vedkommende gerne vil modtage overfladiske breve. Blot en tanke.

At en del brugere ikke finder det nødvendigt og udvise samme adfærd og ageren som i det virkelig liv, finder jeg noget bizar og lidt af en virkelighedsfortrængning. At man egentlig opfordrer andre mennesker til at tilsidesætte almindelige regler for socialt samvær, fordi man på nettet mener, at man kan tillade sig alt. På nettet kan man nemlig gøre sig selv til den populære, og det endda, uden det har nogen sammenligning med det liv de fleste i øvrigt lever.

Fts.


© Copyright 1999 - 2010 Manuela.dk - Sitemap