Manuela.dk - Den eneste ene

Den eneste ene - af Manuela

Det er faktisk hamrende interessant, og læse profiler på de forskellige Datingsites, hvor alle typer af mennesker – nemlig et bredt udsnit af den danske befolkning - har oprettet en profil i deres søgen efter for manges vedkommende ”den eneste ene”.

Det tankevækkende er, at de fleste profiler desværre ofte afspejler mennesker, som har helt urealistiske krav til en potentiel partner og for en del, virker noget uafklarede i deres søgning og omkring hvad de kan tilbyde. Desuagtet søger disse mennesker ”seriøst afklarede” kvinder og mænd med kontrol over deres liv, fortid, nutid og fremtid.

Billedløse profiler kræver foto, hvis de skal nedværdige sig til at svare på en henvendelse. Overvægtige mænd og kvinder kræver modeller, som absolut ikke må være overvægtige. Det mest humoristiske er de personer, som ikke vil skrive breve for at lære et andet menneske og kende!

Selvsamme personer som alligevel opretter en profil på en datingsite på nettet, hvor kontakten indledes med en vis form for korrespondance, men som naivt tror, at det er et shoppingmarked for mennesker. Et shoppingsted, hvor man blot kan lave en ønskeseddel så kommer den helt rigtige, det helt perfekte menneske til én.

Mange glemmer i deres naivitet, at der ikke er forskel på nettet og "the real world" hvor man bedømmer hinanden efter udseende, udstråling etc. Som udgangspunkt kan man konsekvens-beregne, at hvis man har svært ved at finde en kæreste i det virkelige liv, så er det ikke nemmere på nettet, hvor kravene er endnu større, og endda stilles af mennesker, som man alligevel ikke ville kommunikere med eller ofre 5. min på, hvis man mødte dem i byen.

Man kan jo såre undrer dig over. at de selvsamme mennesker gemmer sig bag en 100 punkts kravspecifikation - som er så fint opstillet, at det kan gøre enhver it-medarbejder misundelig - og som de ofte ikke selv kan leve blot 25 % op til. Men ved at skrive de er søgende, så har de den sikkerhedsventil, hvis nogen skulle spørge dem om, hvorfor de er singler på 5 eller 8 år, at så det skam ikke er fordi de ikke er søgende, men fordi ”den eneste ene” ikke lige er kommet deres vej forbi, sendt breve til deres indbakke, selvom de har været på udkig nær og fjern.

Netop sådan en udtalelse finder jeg ret interessant, fordi de fleste på diverse datingsites har været gift og har endda fået nogle skønne og dejlige børn med den tidligere "eneste ene", så de kan da ikke seriøst mene - at de med de skilsmissestatistikker vi har i DK, tror på - at de finder den eneste ene, kvinde/mand for resten af deres dage, blot ved at udfylde en profil som en simpel smørrebrødsseddel. De har troet på det én eller flere gange før og fejlet. Men ret skal være ret, der er selvfølgelig den mulighed, at netop det ene menneske af tusinder, har været ude for en uforskyldt skilsmisse, men gennemgående plejer der at være to til en tango, og således også to om én skilsmisse.

Men i stedet for at prøve ”blot være til stede lige her og lige nu”, føle og mærke sig selv og vide man lever og endda ret godt, så afventer man prinsens eller prinsessens ankomst på det næste hjørne, i det det næste brev der ryger i ens indbakke. Man kan i et kort øjeblik forledes til at tro, at det handler om angst. Angsten for ikke at slå til, angsten for at miste (som er noget de fleste kan genkende) og derfor er det væsentlig nemmere at kræve det perfekte, fordi så er man så herligt fri for at skulle tage stilling til et andet menneske på et dybere plan. Man kan blot sætte sig ned og skrive duer/duer ikke, fordi der er ingen muligheder, når de ikke matcher ens kravspecifikation, ønsker og længsel.

Dog er jeg er enig i, at de bløde værdier helst skal forholdsvis ens, og nogle af de meget vigtige præferencer - skal måske ikke skal være ens, men - i hvert fald genkendelige. Men hvorfor ikke møde det fulde menneske, se med hjertet og rumme mennesker og menneskers forskellighed. Møde mennesket som man møder dem i det virkelig liv. Stoppe op og se, hvilken historie netop dette menneske gemmer på.

Selvfølgelig gifter man sig ikke, med alle dem man møder på livets vej, men ind i mellem helt uventet, kan man møde ét nyt menneske som har helt unikke egenskaber, som kan lære én noget nyt, give nye indgangsvinkler til mangt og meget. Endelig kan der ske det, at man oplever en sammensmeltning med ét menneske, hvor man bliver forbundet på nærmest en sjælelig måde, så er det unikt og sublimt. Når to sjæle mødes og danser en sjæledans.

Hvem det er, der kan byde op til en sjæledans, det er ikke til at vide på forhånd, fordi "måske" er alle ens visuelle idealer ikke korrekte, ens selvbillede er måske (sandsynligvis) urealistisk, og måske sker det med ét mennesker, som er så meget mere anderledes, end man overhovedet har haft fantasi til at forestille sig....måske, man ved det ikke på forhånd, og slet ikke, hvis man ikke giver det en chance. Jeg har personligt ikke noget facit eller nogen sandhed, fordi det er lig med en begrænsning, jeg bryder mig ikke om at begrænse mig selv, jeg vil berige og beriges, der er en stor forskel.

Hvornår har du sidst givet en fremmed tid til at vise sig, som det det menneske det er? Hvornår har du sidst oplevet at blive set, rummet og hørt som den unikke person du er?

Tilbage

Udskriv denne side