Næstekærlighed og snyderier I - af Manuela

Næstekærligheden har vist sig med helt nye vinkler på datingsites på sidste. Nu er der et par stykker, der uafhængigt af hinanden – her de sidste par dage før jul - har følt det store kald, at de må delagtiggøre andre brugere i deres blog, om én specifik ”modpart” som har snydt dem. Mennesker som efterfølgende et fysisk møde har vist sig at være bondefangere og som i øvrigt har enten prøvet at snyde dem eller direkte har kostet dem penge.

Det er der jo i sig selv ikke noget epokegørende i, det ser vi hver dag i aviserne, på tv etc., mennesker bliver snydt hver eneste dag, hvis de giver andre lov til det. Blot i flæng 14 mænd stod med en rose og ventede på Hovedbanegården under det store ur, alle sammen ventede på den samme norske kvinde, de havde sent penge til billetten. Mennesker har været på tv, fordi de har sagt ja til at vinde en rejse, og lige gav deres visakort oplysninger til en tilfældig person som kontaktede dem telefonisk. Mennesker har mistet en formue, fordi de er blevet kontaktet af et udenlandsk firma som lovede dem en stor indtjening, hvis de lige overførte kr. ex-tal til et ikke eksisterende firma. Så jo, vi læser og hører sådanne historier gang på gang.

Her vil jeg dog ikke komme ind på, de mennesker som uforskyldt kommer i en rigtig dårlig situation, fordi dette emne er et andet. Dette handler om de personer, som føler at de gør andre en tjeneste ved at skrive lidt om den oplevelse de har haft, omtale den person de er blevet snydt eller forsøgt snydt af, og ikke at forglemme, love fremsendelse af billeder og breve som dokumentation for deres historie, hvis man skriver til dem. Jamen godt så, man tror ikke at andre vil snyde og bedrage, men vil vel egentlig også helst have nogle som siger det er synd for dig, at du kvajede dig og kom i den møg situation.

VI bør nemlig alle være opmærksomme på, at selvfølgelig handler det ikke om, et indædt ønske om lidt vendetta, men alene fordi de ønsker og advare andre om disse ”slyngelagtige” mennesker, og så selvfølgelig få lidt afløb for deres frustration over, at de naivt og helt tåbeligt har udbetalt/betalt regninger til et mennesker, som de ikke engang kender efternavn og adresse på, og det endda optil kr. 14.000,-

Tja, det er altid beklageligt, når man betaler med dyre lærepenge, og jeg skal være den første til at beklage disse menneskers oplevelser. Men nu er det ikke forbudt og tænke lidt selv. Nu er det ikke sådan, at fordi en kontakt skabes på nettet, så er det en helt anden type mennesker, end dem man faktisk har kontakt med i den virkelige verden. Det er et bredt udsnit af befolkningen og derfor er der jo både de positive og ligeledes de negative mennesker. Det er så helt op til én selv, om man får kontakt med den ene type eller den anden type, og ikke mindst, om man naivt tager skyklapper på og glemmer alt om ansvarsfuld ageren og optræden.

Der hvor filmen bl.a. knækker for mig, er når et menneske føler sig snydt og bedraget, og mener at de kan tilsidesætte diverse lovgivninger for at få fred i sind og hjerte. Nå nej, jeg tager fejl, det er jo selvfølgelig fordi, de vil sørge for, at andre ikke kommer i en lignende situation. Hvordan de så lige mener, at det vil hjælpe alle andre, at de udstiller ét menneske på nettet? Det er jo i sig selv tankevækkende.

Diverse blogindlæg fortæller ligeledes deres, og mange føler anledning til og beskytte disse sagesløse kvinder og mænd, som åbent står frem og med ynk i tastaturet informerer om, at de har kvajet sig ”megastort”. Det kan få det mest galante op i mange mænd, hvor de tager det som en personlig opgave og beskytte disse kvinder, som ikke er kvikke nok til at beskytte sig selv (uagtet, at de i deres profiltekst har gjort meget ud af, at beskrive sig selv som selvstændige, intelligente etc.). Kvinder som selv er blevet snydt på et tidspunkt i deres liv, kaster sig ud i indlæg om tidligere ”dårlige” erfaringer med tåbelige ex-mænd og andre historier.

De få der ”tør” og skrive indlæg som stiller spørgsmål ved retssikkerhed, fakta og f.eks. ” jamen hvorledes kunne du komme i denne situation, finder du selv du overholder lovgivningen ved din optræden” disse mennesker bliver svinet til i stor stil af andre brugere, kaldt både det ene og det andet, uden at nogen indtil videre har set skygge af bevis for sagernes fakta. Det er sgu da interessant, at så mange mennesker kommer frem i skoene og ind i kampen, når ét menneske skriver, at vedkommende er blevet røvrendt.

Man bør dog altid erindre sig selv, ”at man er uskyldigt til man er dømt”, samt at grundloven ikke beskytter imod ”dumhed” og ligeledes ikke er en undskyldning for en tilsidesættelse af loven. Selvfølgelig er det ind imellem dybt beklageligt, men det er jura, og jura er ikke følelsesmæssig eller nødvendigvis retfærdig. Jura handler om fakta og dokumentation, hvorfor en politianmeldelse ikke er relevant i ét tilfælde som disse. Ingen er blevet tvunget til at betale penge, og de har sandsynligvis ikke fået et underskrevet gældsbrev, hvor personen anerkender at skylde kr. ex-antal. Man er blevet bildt en eller flere historier på ærmet - som man har valgt og tro på - men det har stået enhver frit, om man ville hæve penge fra kontoen og give dem til modparten.

Fts.

© Copyright 1999 - 2010 Manuela.dk - Sitemap