| Digte - af Holger Drachmann Vi elsker vort Land Vi elsker vort Land, naar den signede Jul tænder Stjerner i Træet med Glans i hvert Øje, naar om Vaaren hver Fugl over Mark, under Strand lader Stemme til hilsende Triller sig bøje: vi synger din Lov over Vej, over Gade, vi kranser dit Navn, naar vor Høst er i Lade, men den skønneste Krands bli'r dog din, Sante-Hans! den er bunden af Sommerens Hjerter saa varme, saa glade. Men den skønneste Krands, osv. Vi elsker vort Land, men ved Midsommer mest, aar hver Sky over Marken Velsignelsen sender, naar af Blomster er flest, og naar Kvæget i Spand giver rigeligst Gave til flittige Hænder; naar ikke vi pløjer og harver og tromler, naar Koen sin Middag i Kløveren gumler: da gaaer Ungdom til Dans paa dit Bud, Sante Hans! ret som Føllet og Lammet, der frit over Engen sig tumler. Vi elsker vort Land, og med Sværdet i Haand skal hver udenvælts Fjende beredte os kende, men mod Ufredens Aand over Mark, under Strand vil vi Baalet paa Fædrenes Gravhøje tænde: hver By har sin Heks, og hvert Sogn sine Trolde, dem vil vi fra Livet med Glædesblus holde; vi vil Fred her til Lands, Sante Hans, Sante Hans! den kan vindes, hvor Hjerterne aldrig blir tvivlende kolde! I de lyse Nætter I de lyse Nætter, i de lyse Nætter Stiger Digtet frem fra Skjaldens Bryst. Drømmeskjær er over Dal og Sletter, Der er Fred, hvorhen Du Foden sætter. Bølgen gaar med sagte Suk mod Kyst. O jeg føler Hjertets skjulte Kilder Risle frem imod det store Hav. Ingen Hindring dem fra Maalet skiller, Nattens Dæmringsskær paa Havet spiller; Evighedens stille, dybe Grav. Vel jeg véd det, store, stolte Hjerte, Helst Du banker under Kampens Lyst, Helst af den Du dine Sange lærte, Helst af den Du Sangens Løn begærte, Helst Du vandt den under Stridens Dyst. Dog der er og Pavser under Slaget, Stille Bælter paa den vilde Sø; Tider, hvor man glemmer Vreden, Naget, Timer, hvad man glemmer, man er jaget Fremad for at lide, stride, dø. Og i disse klare, lyse Nætter Jeg med hele Verden er forligt, Rolig jeg mig ved min Tærskel sætter, Nattens svale Pust min Tanke letter, Sukket vider ud sig til et Digt. |
© Copyright 1999 - 2010 Manuela.dk - Sitemap