Den gamle kriger og kongen, afsnit 1.05 - af Qualgeisten © Copyright

Den gamle kriger og bueskytten.

Den gamle kriger gik ned imod landsbyen, han havde hørt at der var kommet nogle fremmede til byen. Og da byens ældste havde sendt bud efter ham, så ville han da lige se hvad det var for nogle mennesker der var ankommet.

Da han ankom, da så han at de fremmede ikke var spor farlige, de var blevet fordrevet fra deres egne byer, af fjenden og hans hær. De havde søgt tilflugt hvor de kunne finde det, og nu var de ankommet her til. Der var kun 5 af dem, der havde overlevet angrebet på deres by, og nu ville de gerne begynde på et nyt liv et andet sted.

Der var 3 unge kvinder og 2 mænd, med disse unge mennesker, der ville byen få nyt liv. Hvis de altså ville blive, det var ligesom forudsætningen. Hvis disse ville blive, så ville der være 16 mennesker i denne lille by, for der var jo kun 10 stykker, der var tilbage i byen efter fjendens angreb.

Man fandt hurtigt 2 huse, der ikke var helt smadret, og som var lette at reparere. Og de kunne få noget jord, som de slev kunne dyrke. Og de havde fået lov til at dele landsbyens forråd, indtil at de selv havde nok, så de kunne klare sig.
I blandt de fem, der var der en pige der skilte sig ud, men det ville hun havde gjort i en hvilken som helst forsamling. Hun var høj, slank og rigtigt rødhåret, men hun havde de koldeste og hårdeste blå øjne den gamle kriger nogensinde havde set på en pige.

Hun hed Mignon, og hun havde aldeles ikke lyst til, at lege bonde eller bondepige. Hun ville hellere jagte fjenden og hans mænd, men da hun kun var de 15 år, så ville kongen ikke have hende med. Og det synes hun, at det var meget forkert.
Den gamle kriger spurgte om hun i det hele taget, havde nogen kamperfaring, og det mente pigen nok at hun havde. For hendes far og hendes store brødre havde været by vogtere i deres nu ødelagte by. Og hun havde da trænet en del sammen med dem, men hun havde for det meste kun fået lov til, var at træne med bue og pil.

Den gamle kriger havde en gammel bue, og et kogger fuldt af pile. Og han sagde til pige, at hvis hun havde lyst til at træne videre, så kunne hun da godt få lov til det. Pigen tog imod tilbudet, og hun begyndte at træne dagen efter, da natten var faldet på. Hun gik ind i et af husene, til sine venner, og den gamle kriger gik hjemad til tårnet.

Den næste dag blev han vækket, af en frygtelig hammeren og banken på den store dør, ind til tårnet. Han hoppede op, og tænkte om fjenden nu allerede var kommet tilbage. Der var halv mørkt endnu, så han væltede over sin udrustning, og ramte gulvet med et smæld. Han fandt sin tøj i halv mørket, skyndte sig at få det på, og han tog sine våben, og farede til døren.

Han stormede ud i på den store plads, men sin kampøkse svingende i luften. Pigen stod og så forundret på ham, for han var aldeles ikke retmæssigt påklædt. Hans lange hår strittede i alle retninger, hans skæg var filtret. Han havde fået skjorten omvendt på, og bukserne hang halvvejs ned omkring knæene. Han havde fået én sok på, og én sko på. Godt nok på hver sin fod, men det havde han ikke opdaget. Pigen begyndte at fnise, og spurgte hvem han dog ville skræmme i den der mundering. Ja han følte sig lidt dum, men hvad han var da parat til at sving øksen. Han luskede tilbage til tårnet, og klædte sig mere anstændigt på. Han bandede og svovlede hele vejen, og det var noget om kvinder i al almindelighed, og om piger i særdeleshed.

Da han var ordentligt påklædt, kom han ud igen og spurgte pigen om hvad hun egentlig ville. Jo hun ville da begynde sin træning, for hun kunne træne om morgenen, og om aftenen, og samtidig passe sine gøremål nede i byen.

Han trissede tilbage til tårnet, og fandt hans gamle bue frem, og koggeret som var fuld af pile. Pilene havde set bedre dag, og det havde buen også, men som en start der det da godt nok. Pigen havde i mellemtiden fundet nogle pinde som hun havde sat i jorden, så de kunne fungere som mål, til at skyde efter. Da hun fik buen i hænderne, kikke hun først skeptisk på den, men den føltes som om at den var meget stærk. Og det var den, for hun kunne ikke selv spænde den, og måtte have den gale kriger til at gøre det for sig. Han spændte den meget let, for han kendte den jo. Og han gav den til pigen, som med det samme satte en pil på strengen, og sendte den af sted og hun begyndte at øve sig.

De første 20 – 30 skud ramte hun ikke noget som helst, og hendes fingre var meget ømme, for det var første gang hun havde en kamp bue i hænderne. Men hun fik da ram på et par muldvarpe, og en uheldig høne som kom for tæt på.
Den gamle kriger trak lidt på smilebåndet, hvilket fik den unge pige til at give ham buen, så han kunne vise hende hvordan man skulle bruge den. Han tænkte av for den, for han havde aldrig selv ramt noget der var mindre end en ladeport. Men han fik en pil på buen, og sigtede og skød. Pinden flækkede fra øverst til nederst, godt nok ikke den pind han havde sigtet på, men det vidste pigen jo ikke. Den gamle kriger fortrak ikke en mine, og gav buen tilbage og sagde: ” Sådan skal det gøres !”. Og pigen var forundret, for et så godt et skud havde hun kun hørt om, men hun havde aldrig oplevet det. Den gamle kriger ville absolut ikke vise hende mere, for så ville hun jo opdage, at han overhovedet ikke kunne ramme noget.

Pigen gik hjemad, og den gamle kriger tog den stakkels høne med ind i tårnet, for den kunne jo bruges til aftensmad, så noget godt kom der da ud af den dag. Pigen kom igen hen imod aften og trænede, og der gik flere dage før at hun selv kunne spænde buen, og endnu flere dage før hun begyndte at ramme pindene. Men hun øvede flittigt, og man kunne se, at hun blev bedre og bedre for hver dag der gik.

© Copyright 1999 - 2010 Manuela.dk - Sitemap