Manuela.dk - Den gamle kriger og kongen, afsnit 1.06

Den gamle kriger og kongen, afsnit 1.06 - af Qualgeisten © Copyright

Den gamle kriger og stencirklen.

Den gamle kriger, og bueskytte Mignon, var på jagt. Mignon var blevet bedre til at ramme, godt nok ikke noget at råbe hurra for, men det skete da ind imellem, at hun nedlagde et bytte.

De var gået ind i skoven, og var stødt på en halvstor skovsø, med et lille vandfald. Der lå et stort træ, der var væltet, og dette gav ly for vinden. Og der anlagde de, et bål sted hvor de kunne holde rest når de nu var på jagt.

Jagten var gået glimrende, Mignon havde nedlagt hele 3 halvstore ænder, og hun var lykkelig. Men det varede dog kun indtil, at hun skulle flå og rense dem. Men også dette fik hun lært, godt nok under megen banden og mishag udtryk.
Mens de sad og ventede på, at den ene af ænderne blev godt stegt. Så begyndte de begge, at undersøge området, for der kunne være at der var noget de kunne bruge.

De fandt et sted hvor der var svampe, og det var endda spiselige svampe. Hvilket Mignon holdt stædigt på, da den gamle kriger kikkede skeptisk på dem hun havde fundet. Mens de gik og ledte, så råbte Mignon, at hun havde fundet noget underligt noget. Og den gamle kriger gik hen til hende, og sandelig om hun ikke havde fundet noget underligt noget. Lige midt i en lysning, i nærheden af skovsøen, der lå der en rimelig stor stencirkel. Den var mindst 20 meter i diameter, og den bestod af 12 over 2 meter høje sten. Der var blevet rejst på den ene ende, så de lignede 12 mennesker der stod i en rundkreds. I midten af denne stencirklen, der lå en stor flad sten, måske 5 meter i diameter, ikke helt rund med tæt på, og den var svagt kuplet.

Hele stencirklen var mere eller mindre tilgroet, der var vedbend alle vegne, og det var krat. Jo underskoven havde gjort sin entre.

Den gamle kriger, og Mignon fjernede det værste af planterne, så de bedre kunne se, hvad i alverden det skulle forestille. De opdagede, at i de 12 oprejste sten, at der var der hakket skrifttegn ind i dem. Hvad der egentligt stod det var svært at læse, men at der stod noget det var de ikke i tvivl om. De stod begge længe og kikkede på stencirklen, men lugten af stegt and, og deres knurrende maver gjorde, at de vendte tilbage til bål stedet. Anden smagte godt, for lave mad det kunne de begge. Men den gamle kriger var dog stadig lidt skeptisk, over den svampestuvning, som Mignon havde lavet. Og efter den del debat, og meget høje ord fra Mignon, så prøvede den gamle kriger dog denne stuvning.

Og han opdagede, at Mignon godt kunne lave en svampestuvning, der kunne ikke bare spise, men den smagte også godt. Den næste dag gik den hjemad, og ville ind forbi den lille landsby. Og på vejen fik Mignon held til at ramme et par ænder mere, og så havde de jo mad med til beboerne. Da de ankom til landsbyen, der afleverede Mignon stolt ænderne til kvinderne. Og hendes jagthistorie, den fik hun da fortalt flere gange. Den gamle kriger snakkede med landsbyens ældste, og denne underlige stencirkel som de havde fundet. Og de var først forundret, for de havde hørt om den, men de havde aldrig selv turdet at gå ud i skoven for at finde den. De fortalte, at stencirklen var et helligt sted. Og at det blev kaldt for krystal kvindernes råd, for dem som holdt til der oprindeligt.

Det var 13 kvinder, som hver havde deres egen krystal. Og hende med den hvide krystal, hun skulle stå i midten på den flade sten. Men hvad alt dette gik ud på, det kunne ingen i byen huske. Den ældste i byen, kunne dog huske krystal kvinderne. Og han kunne huske, at de var meget kønne, og han kunne huske at de forsvandt, da uro og krig kom tæt på. Man blev dog enige om, at man en af dagene ville gå ud i skoven. Sammen med den gamle kriger, og Mignon, for at rydde stencirklen, så den kunne se præsentabel ud igen. For det kunne jo være, at krystal kvinderne kom tilbage, nu da der var blevet fredeligt i området igen.

Tilbage

Udskriv denne side