Million dollar baby

Den måtte komme. Filmen som fuldkommen slog virkelig benene væk under mig, slog mig i mellemgulvet og lod mig sidde i en tilstand af følelser i oprør.

Denne film er simpelthen et mesterværk. Clint Eastwood har virkelig sans for at producere en film – fortælle en historie - så man kommer tæt ind på livet af de implicerede i filmen, men skuespillerne i filmen spiller også mesterligt og overbevisende og bliver gennem karakter opbygningen meget helstøbte og troværdige.

Tro, håb og kærlighed, så kort kan ”Million Dollar Baby” beskrives.

Filmen fortæller historien om de aldrende venner Frankie (Clint Eastwood) en ældre erfaren og dygtig boksemanager/træner og Scrap (Morgan Freeman vandt en Oscar for bedste mandlige birolle) som har boksetræningscenter sammen i det forkerte fattige kvarter i LA, hvor Scrap også bor i et faldefærdigt rum.

Frankie som har styrken og kunne finde og træne lovende boksetalenter, men på den anden side den svaghed, at han er bange for at hans boksere kommer til skade under kampene, hvorfor han ved sin forsigtighed mister unikke boksere, som vil ud og tjene de store penge og have de store kampe, som de kan få ved promotorskifte, hvor manageren ikke selv samme forsigtighed moralske skrupler e. a.

Frankie er chefen og Scrap vasker gulve, går til hånde, opmuntrer brugerne af lokalerne og fikser toiletterne m.m. De omgiver sig med mennesker i disse lokaler som enten vil være boksere eller blot ikke har et sted og gå hen og derfor betragter det som deres hjem på et eller andet niveau. Vi følger flere af disse skæbnerne, hvor nogle er rørende i deres fremstilling og hver sin lille historie.

Scrap (Morgan Freeman) er filmens (meget behagelige) fortæller stemme, og med hans fortælling og udlægninger om boksningen, og om Frankie får vi forhistorien til hvor, Maggie (Hilary Swank) kommer ind i deres liv. Scap var bokser i hen ved 23 år, men fik det ene øje ødelagt ved den 109 kamp, hvilket Frank til stadighed bebrejder sig selv. De to skændes indbyrdes som et ældre ægtepar, så om hullede sokker og brug af penge mm. Faktisk en adfærd man ofte kan observere ved mennesker der har kendt hinanden i mange år.

Frankie får endda en datter, som man dog aldrig ser i filmen, men vi følger Franks kvaler med den manglende kontakt med sin datter, som han skriver til hver eneste uge og ligeledes modtager uåbnede retur hver eneste uge. Man finder ikke nærmere ud af, hvad der ligger til grund for denne adskillelse. Men mærker Frankie´ s sorg og ser hans daglige messebesøg i den lokale kirke som har stået på i 23 år. Hans småskænderier med præsten som tilsyneladende ikke hverken tror eller ønsker at hjælpe Frank med den smule sjælefred som han higer efter at få. Og ikke mindst bøger om Yeats og gælisk som han altid bærer på sig og læser i.

Plottet starter rigtigt da Maggie som 31-årig og egentlig for gammel til en boksekarriere. Fattige Maggie, et menneske hvis liv har været barskt, Hun er det, de på amerikansk kalder for "White trash" er opvokset som så mange andre i en trailerpark, af fattige forsumpede forældre i Missouri. Hun har kæmpet for sit liv siden hun blev født, kæmpet for blot at komme LA og få et job som servitrice på et billigt madsted, hvor hun spinker og sparer alt hvad hun tjener, så hun har råd til at starte boksetræningen i Frankies bokseklub.

Hun starter med sin træning i bokseklubben fordi hun er af den overbevisning at Frankie er den eneste der kan få hende frem som bokser. Frankie ser hende i træningslokalerne, men prøver ihærdigt og ignorere hende og er meget afvisende overfor overhovedet at have en kvinde til at træne i lokalerne. Hans udgangspunkt er, at han af princip ikke træner kvindelige boksere. Hendes er, at dette er hendes eneste vej ud af de overvægtiges fattigdom, og hun vil ikke give sig, men træner og træner med en entusiasme som sjældent ses med kun ét mål, nemlig at blive kvindelig verdensmester i boksning komme ud af den sociale slum.

Vi følger Maggie’ s ekstreme og evindelige utrættelige træning, men også at hun bliver en – lille -smule opmuntret af Scrap, som prøver og overbevise Frankie om, at hun er et lovende talent. Efter et større opgør Maggie og Frankie imellem indgår de et kompromis, hvor han træner hendes mod, at de finder en maneger til hende, når hun er klar til at bokse kampe.
Man følger deres træning og deres små snakke, og man fornemmer de får en relation som har karakter af fader-datter forhold. Hun træder ind i stedet den datter som han savner og ikke har kontakt med, og Frankie bliver hendes reservefar, da hendes familie er mildest talt brutalt afvisende overfor hende, uanset hvor godt hun prøver og tage hånd om dem, da hun kommer til lidt penge. Man fornemmer et tæt bånd uden de store ord.

Boksekampene er ligeså brutale som sådanne nu er, og der er ikke sparet på blod, brækkede næser, blå øjne eller øvrige skader, fuldkommen som i den mandlige bokseverden.

Hele filmen følger disse tre hovedpersoner, og alle andre i filmen er reduceret til statister for at understrege hovedpersonerne. De spiller alle tre eminent, og man bliver virkelig berørt af karaktererne, bliver slugt ind i handlingen på en brutal en måde, man glædes, frustreres, føler og mærker deres sårbarhed i opturene og nedturene, man ser medaljens forside og ikke mindst bagside.

At filmen så også er spændende, gribende og rørende på samme tid er sjældent at opleve i én film. Jeg vil ikke afsløre slutningen, kan blot sige, at den er absolut fuldkommen uventet, at jeg sad og snøftede en tåre og bare måtte se filmen igen.

Endelig, ja så kan Clint Eastwood altså stadig imponere og ikke kun mig, han høstede helt fortjent Oscars for Bedste Instruktion og Bedste Film. Filmen blev indspillet på 37 dage, og det uden ét minuts overtid. I denne film har han selv lavet musikken, hvor han bl.a. i start og slut bruger akustisk guitar, enkelt, rørende og genialt.

Manuskriptet er baseret på forskellige boksehistorier af den måske for mange ukendte forfatter F.X. Toole, som sandsynligvis er inspirationen til karakteren Frankie og er lavet af Paul Haggis. Toole som er en ældre distingveret herre, går selv i kirken hver dag, om ikke for troen, så i hvert fald for at irritere præsten. Filmen havde et budget på 30 mill. dollars og har som minimum indtjent 216 mill. dollars ind i biograferne, og hertil skal så tillægges dvd-salget.

"Million Dollar Baby" er en meget stærk film. Jeg kan kun anbefale den varmt, og hvis du vil give dig selv en gave, så køb den på DVD, den fortjener at blive set mange gange. Den er et mesterværk.


© Copyright 1999 - 2010 Manuela.dk - Sitemap