Etiske regler

Mine etiske regler omfatter som følger:
  • Jeg arbejder kun med raske og velfungerende klienter.
  • Jeg arbejder alene med psykisk sundhed på områder inden for personlig udvikling, der giver raske mennesker en øget livskvalitet.
  • Jeg indgår ikke i klientforhold, hvor klienten er under medicinering eller i terapi-behandling overhovedet.
  • Jeg støtter klientens eget ønske om udvikling, og respekten for klienten går forud for mine egne interesser.
  • Jeg udnytter ikke min funktion, hverken til fordel for mig selv eller på måder, der kan være til skade for klienten.
  • Jeg har tavshedspligt om alle forhold vedrørende klienten, herunder om hvorvidt der foreligger et klientforhold.
  • Jeg er ikke undergivet tavshedspligt, hvis det kan være til fare eller skade for en af parterne eller andre.
  • Jeg kan ikke indhente eller udlevere oplysninger om en klient uden dennes samtykke.
  • Jeg opbevarer kun notater, journalføring m.m. efter samtykke fra klienten, og alt opbevares, så fuld tavshedspligt sikres til enhver tid.
  • Jeg har ikke intim privat eller større forretningsmæssig omgang med en klient.
  • Jeg henviser til anden behandling/behandler, hvis jeg føler, at jeg ikke er kompetent til at arbejde med de udviklingsønsker eller opgaver, klienten har.
  • Jeg har gennemgået en personlig udviklingsproces og således også den nødvendige emotionelle udvikling.
  • Jeg har til enhver tid ansvar for at vedligeholde og udvikle mit eget faglige niveau, som sker ved supervision, efteruddannelse og en relevant personlig udvikling.
  • Jeg har som mål at gøre mig selv overflødig hurtigst muligt.
  • Jeg afslutter ethvert klientforhold på en forsvarlig måde.


© Copyright 1999 - 2010 Manuela.dk - Sitemap